Spring til indhold

Valgfag - forældrerunden

På St. Merløse Skole har eleverne valgfag hver mandag og tirsdag over middag. I denne omgang har forældrene været med inde over indholdet - og er endda også med til nogle valgfag.
09.05.2022

Eleverne har fra skolestart valgfag på tværs af klassetrin.  Gennem skoleåret har der været fire runder af valgfag. Denne omgang er det for indskolingen: Have- og kunstværksted, Rollespil, Jobzonen, Sløjd, Lego, Pedellerne og Håndarbejde.
Mellemtrinnet: Rollespil, Jobzonen, Tour de France, Avis og Bank og De bageglade bagere, Musik, Bevægelse og Fransk & Frankrig. Nogle fag er fra 0.- 6. klasse, mens andre er delt op i de 'store' og de 'små'.

Forældrenes valgfag

Den første runde af valgfag var fastlagt af lærerne, den næste var lavet ud fra elevernes ønsker, og denne gang er det også med input fra forældre. Eksempelvis i faget Jobzonen, hvor forskellige personer (nogle forældre) kommer og fortæller om deres job. I dag var det Klaus, der er politimand, der kom og fortalte.

Rollespil

I Rollespil kommer Martin og hans kone fra Rollespilslauget i Store Merløse. De laver forskellige aktiviteter. bl.a skal de have våbenkendskab og kampteknik. Der skal arbejdes med de roller, evner og karakterer, som de allerede har, og derudover skal de finde på nye ting, som gør rollespil mere spændende at være med til. Der kommer også nogle spændende opgaver og quests, som børnene kommer til at prøve.

 

Tour de France

Som alle andre er St. Merløse Skole også bidt af en gal cykelrytter, og vi glæder os til Touren. Derfor har vi cykling som valgfag. Vi skal ud på cyklerne - og ud på en masse ture i det blå. Til at starte med skal vi have alle vores cykler gjort forårsklar og mærke hvilken forskel det er når det hele “bare spiller”. Vi kommer omkring færdselsreglerne, så vi kan færdes trygt og sikkert. Vi kommer også ud at køre på cykelbanen, -den giver de vildeste skills i balance og kontrol på cyklen.

Et andet valgfag, er Fransk, hvor der om torsdagen er en forælder med, der underviser i Fransk (kultur, madlavning, sprog m.v.)



Feedback

Sidst opdateret

10.05.2022

Ansvarlig redaktør

Lærke Dyre Christiansson